{
 "culture": "da-DK",
 "name": "Data_fra_cykelfremmekortet",
 "guid": "1D569CE9-11F5-4E5F-9A23-DD7869BB776F",
 "catalogPath": "",
 "snippet": "Cykeldata som stammer fra en spørgeskemaundersøgelse af danskernes bevægelsesvaner fra forskningsprojektet \u2019Danmark i bevægelse\u2019, gennemført af Syddansk Universitet. Spørgeskemaet er besvaret af 163.133 voksne danskere i efteråret 2020. \nData anvendes på Cykelfremmekortet (experience builder):\n\nhttps://kort.vd.dk/portal/apps/experiencebuilder/experience/?id=ab2258868e8a491db394731e03dc6fd6&page=Metodebeskrivelse",
 "description": "<div>Formålet med dette projekt er at præsentere meget detaljeret geografisk viden om danskernes transport- og cykeladfærd samt afstand til arbejde og andre destinationer, og herigennem gøre det muligt at undersøge og forstå netop dette.<\/div><div><br /><\/div><div>Projektet bygger på data fra forskningsprojektet \u2019Danmark i bevægelse\u2019. Der er i projektet udviklet et GIS-kort til fremvisning af den indsamlede data, for at gøre det let tilgængeligt og relevant, sådan at kommuner og andre, der arbejder med cykelfremme, kan få størst mulig gavn af den nye viden.<\/div><div><br /><\/div><div>Der er store forskelle på potentialet for cykelfremme blandt landets kommune og også inden for kommunegrænser. Dette projekt vil være et værdifuldt værktøj, der kan hjælpe med at kortlægge, hvordan man kan arbejde mest effektivt med cykelfremmende indsatser i specifikke områder.<\/div><div><br /><\/div><div>Med projektets GIS-kort er der muligt at zoome ind på fx kommuner eller meget specifikke områder inden for kommunegrænser, det kunne være omkring en bestemt skole, et boligområde eller et trafikknudepunkt, og få detaljeret viden om transportvaner, herunder motiver og barrierer for cykling. Den nye viden om borgernes afstand til uddannelse, arbejde eller indkøb og om deres motiver for transportvalg, vil give et stærkere vidensgrundlag, når kommunerne skal prioritere, hvor der skal gøres en indsats for at forbedre cykelforholdene. <\/div><div><br /><\/div><div>Projektet er særlig relevant, hvis man skal afdække potentialet for øget cykeltransport til og fra arbejde eller uddannelse. I projektet arbejdes der med en antagelse om, at en person har et stort potentiale for at cykle mere, hvis vedkommende bor inden for 5 km fra sit arbejde eller uddannelse. Hvis en person har 5-15 km til arbejde eller uddannelsen, antages det, at der stadig er et potentiale, og at dette potentiale er stigende i takt med elcyklens udbredelse.<\/div><div><br /><\/div><div>Alle data er tilgængeligt i fire geografiske niveauer, hhv. region, kommune, trafikzone (som også anvendes i DTU\u2019s Trafikvaneundersøgelse), samt kvadratnetklynger (som bruges af Danmarks Statistik)<\/div><div><br /><\/div><div>Data i dette projekt stammer fra en spørgeskemaundersøgelse af danskernes bevægelsesvaner fra forskningsprojektet \u2019Danmark i bevægelse\u2019, gennemført af Syddansk Universitet. Spørgeskemaet er besvaret af 163.133 voksne danskere i efteråret 2020. <\/div><div><br /><\/div><div>Alle cykelrelaterede data fra spørgeskemaundersøgelsen \u2019Danmark i Bevægelse\u2019 er i dette projekt koblet med adressen for hver respondent samt baggrundsdata fra Danmarks Statistik. Data er efterfølgende analyseret, anonymiserede og aggregeret geografisk på fire niveauer: <\/div><div><br /><\/div><div>1) Region <\/div><div>2) Kommune  <\/div><div>3) Landstrafikmodel zoner (brugt af DTU i Trafikvaneundersøgelsen)  <\/div><div>4) Kvadratnetklynger (brugt af Danmarks Statistik for befolkningsoplysninger)  <\/div><div><br /><\/div><div>At data er aggregeret geografisk betyder, at alle svar fra personer, som bor i et pågældende område, er samlet. Og at der for hvert område er udregnet andelen i dette område, der har svaret det pågældende.  <\/div><div><br /><\/div><div>Især de to datasæt for henholdsvis landstrafikmodel zoner og kvadratnetklynger er aggregeret i relativt små geografiske områder, hvilket gør resultaterne meget brugbare for kommuner og andre aktører, der vil arbejde med cykelprojekter og -indsatser i lokale områder.    <\/div><div><br /><\/div><div>For kommuner, landstrafikmodel zoner og kvadratnetklynger er alle resultater vægtet på basis af køn og alder for eventuelle skævheder i repræsentativitet af respondenterne. <\/div><div><br /><\/div><div>Data på kvadratnetklynger er det mest detaljerede dataset, det har været muligt at danne. Der er taget udgangspunkt i 1 km kvadratnet, og data er opgjort i de samme enheder, som Danmarks Statistik anvender. I praksis betyder det, at kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumskravet ift. anonymisering skal lægges sammen med andre celler. De sammenlagte celler kaldes kvadratnetklynger.<\/div>",
 "summary": "Cykeldata som stammer fra en sp&oslash;rgeskemaunders&oslash;gelse af danskernes bev&aelig;gelsesvaner fra forskningsprojektet &rsquo;Danmark i bev&aelig;gelse&rsquo;, gennemf&oslash;rt af Syddansk Universitet. Sp&oslash;rgeskemaet er besvaret af 163.133 voksne danskere i efter&aring;ret 2020. \nData anvendes p&aring; Cykelfremmekortet (experience builder):\n\nhttps://kort.vd.dk/portal/apps/experiencebuilder/experience/?id=ab2258868e8a491db394731e03dc6fd6&amp;page=Metodebeskrivelse",
 "title": "Data fra cykelfremmekortet",
 "tags": [
  "Cykelfremme",
  "Cykelfremmekort",
  "Cykeldata",
  "Cykling",
  "SDU",
  "Sundhed",
  "Videnscenteret"
 ],
 "type": "Map Service",
 "typeKeywords": [
  "ArcGIS",
  "ArcGIS Server",
  "Data",
  "Map Service",
  "Service"
 ],
 "thumbnail": "thumbnail/thumbnail.png",
 "url": "",
 "extent": [
  [
   8,
   54
  ],
  [
   15,
   57
  ]
 ],
 "minScale": 0,
 "maxScale": 1,
 "spatialReference": "ETRS_1989_UTM_Zone_32N",
 "accessInformation": "",
 "licenseInfo": "",
 "portalUrl": ""
}