Formålet med klitfredningslinjen er at bevare de danske kystområder så uberørte som muligt og sikre de store natur- og landskabsværdier, der er knyttet til kystzonen. Klitfredningslinjen varetager i vidt omfang samme hensyn som strandbeskyttelseslinjen, men klitfredningen har yderligere til formål at bekæmpe og forebygge sandflugt.

Klitfredede arealer findes næsten udelukkende ved Jyllands kyster mod Skagerrak og Vesterhavet. Her danner de et næsten sammenhængende bælte, der strækker sig fra Skagen til Blåvandshuk og Skallingen og derfra langs vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø.

Klitfredningslinjen ligger i åbne landskaber typisk 300 m fra kysten og i bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Linjen er registreret i matriklen og er noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme. Miljø- og fødevareministeren kan dog udstrække klitfredningen til at omfatte arealer indtil 500 m fra strandbreddens inderste grænse, hvis der konstateres akutte sandflugtsproblemer i området. Desuden kan der inddrages yderligere arealer under klitfredning enten efter ejerens begæring, eller hvis ejeren ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealet.

Grænserne for klitfredning bliver revideret løbende, når det skønnes påkrævet af hensyn til bl.a. ændringer i klitternes karakter eller udstrækning og risikoen for sandflugt som følge af arealernes benyttelse. Klitfredningslinjen er afmærket i terrænet.